Wild Wax Five på Ørstedspavillonen

7. november 2026 – koncertstart kl. 20.00

Wild Wax Five spiller Swing, Boogie Woogie, Jumpblues og Rock’n’Roll fra en svunden tid. Vi snakker slut 1940’erne og start 1950’erne. Ikke så mange af de store berømte hits, men i højere grad de mindre kendte uslebne perler fra både store og små artister.
Grundstammen, Wild Wax Combo, har spillet Rockabilly i mere end 25 år, og har spillet både Danmark og det store udland tyndt utallige gange. Bandet er kendt for deres eksplosive energi, swingende beat og visuelle udtryk. I Wild Wax Five har grundstammen tilført tre rutinerede musikere som alle har meget erfaring fra blues, swing, og rock’n’roll. Sammen er de garant for en festlig og energisk live-oplevelse med højt humør og fuld knald på!
Så smør pomade i håret og kridt danseskoene for her kommer WILD WAX FIVE!
Wild Wax Five består af:
René Karlsson: Kontrabas og vokal
Mikael Findanis: Trommer
Trond Clements: Saxofon
Carsten Larsson: Guitar
Frank Rothstein: klaver og vokal

 

Ingen spisning – stående koncert.